Jeg tror, at vi alle sammen har et livsformål. Det ligger som en grundtone igennem vores liv.
Nogle mennesker er bevidste om det, andre ikke. Jo mere bevidst man er om sit livsformål, jo mere ærligt og nærværende kan man leve.
De fleste af os går igennem livet ad nogle veje med, som ikke altid er umiddelbart tilgængelige, med mange forhindringer og ved ikke altid, hvilken sti vi skal vælge.
Det kan være vanskeligt at vælge fra og koncentrere sig om, det der er væsentligt, at få lyset ind i vores liv. Tænde vores eget lys.
Vi er ikke i tvivl, når vi møder mennesker, der lyser, er engagerede og stråler. Der hvor der er lys, vil vi gerne være og vi drages hen imod den. Vi har sværere ved at tænde vores eget lys eller holde det kørende.
Jeg oplever ofte fra mine klienter , at de ikke er lykkelige. De er fyldt med skyldfølelse, fordi de er bange for at virke forkælede. De synes, at de ikke kan tillade sig at være utilfredse. Udadtil har de det perfekte liv !
De ved, at de savner noget, men ved ikke, hvad det er, de savner. Det de troede, der var livsformålet : de ”rigtige” uddannelser, de ”rigtige” boliger, være en go´ mor, præstere på arbejdet, gå i det rigtige tøj m.v. fylder dem ikke mere. De er nået til et punkt, hvor de begynder, at overveje, hvad livet egentligt handler om. Stiller radikale spørgsmål og begynder at kigge indad. Begynder at fokusere på den indre verden i stedet for den ydre.
De begynder at erfare, igennem det terapeutisk forløb, at livsformålet ikke befinder sig i de ydre ting, men på det indre plan. At være sand mod den man er. At leve på en måde der stemmer overens med, hvem man er.
Livet kommer til at føles lettere og lysere, når de gøremål, man har er i harmoni med og i overensstemmelse med det man siger, det man føler og det man gør.